Nyheder

1. April 2015 - Mac har fået dårligt hjerte..

For et par uger siden, efter agilitytræning bemærkede jeg at Mac pustede en del og virkede meget træt. Træningen havde ikke været super hård, men alligevel tænkte jeg at han jo selvfølgelig var blevet et år ældre siden sidste sæson, samt at han havde havde haft en længere vinterferie. På trods af disse tanker som kunne have været forklaringen, besluttede jeg for at tage et smut forbi dyrlægen, for at give ham et sundhedstjek. Mac fik taget blodprøver, som alle var fine. Desværre kunne dyrlægen høre en mislyd på hans hjerte og vi besluttede at det ville være en god ide at få ham hjertescannet på landbohøjskolen. Så for nylig havde Mac en tid til at få sit hjerte scannet. Scanningen viste at Mac havde en hjerteklap, som ikke lukker ordentligt til. På nuværende tidspunkt er hans tilstand så god, så ingen behandling er nødvendig. Skulle hans situation forværres, kan man hjælpe med forskelligt medicin. Desuden skal han fremover have forskellige foder tilskud, der kan hjælpe hans sitiuation. Heldigvis må Mac stadig gerne løbe agility - han kan blot ikke lave længerevarende træningssessioner. Mac - mit hjertebarn<3

1. April 2015 - Så er træningen af Zilly for alvor startet op..

Zillys agility træning er for alvor gået i gang. Grundet hendes tidligere skulderskade, har jeg besluttet at hun skal have running contacts på feltforhindringerne, som jeg håber vil mindske stød i hendes skuldre. Jeg har ikke tidligere trænet en hund i running contacts, så det er ikke kun Zilly der skal lære dette, men også jeg. Herunder har jeg lagt en video op af en trænings session, af Zilly der træner running contacts.

29. Oktober 2014 - Zilly har fået taget røntgen billeder..

Sidste uge fik Zilly taget røntgenbilleder, for at få hendes sundheds resultater registreret hos Dansk Kennel Klub og i dag var resultaterne så klar på hundeweb. Zilly fik resultatet A på sine hofter og 0 på sine albuer. Den venstre skulder er fri for OCD, hvor den højre fik noteret hendes operation. Jeg er rigtig glad for de meget fine resultater, men kan alligevel ikke lade være med at ærge mig over hendes skulderskade. Heldigvis er det vigtigste, at jeg nu ved at hendes krop er fit for fight, til en forhåbentlig mange årig agility karriere. Min super seje Zilly<3

29. August 2014

Anja og Queeny er verdensmestre igen

Forrige weekend var der World Dog Show i Helsinki, hvor VM i HTM og Freestyle skulle afholdes. Som tidligere var DK repræsenteret af Macs kuldsøster Queeny og Anja.
Parret har utallige titler bag sig. På trods af manglende træning vandt Anja og Queeny igen verdensmesterskabet. De er nu regerende Nordiske mestre, regerende Europa mestre og regerende Verdens mestre. FANTASTISK:-) SÅ STOLT:-)

29. August 2014

Pia og Figaro til VM

Under World Dog Show blev der udover HTM og freestyle,  også Verdensmesterskabet i Lydighed. Macs kuldbror Figaro var igen udtaget. Desværre blev Figaro meget ked af være i ringen, da det var deres tur, og derfor valgte Figaros ejer Pia, at diskvalificere sig og gå ud af ringen. Rigtig flot beslutning af Pia, der valgte at sætte sin hund først, på trods af det store pres ved et VM. Hatten af for dig, Pia:-) God hundemor:-)

29. August 2014

Zilly stadig under genoptræning


Zilly er stadig under genoptræning efter sin operation. Heldigvis har hun længe været haltfri, men hendes skuldrer mangler lidt bevægelighed og musklerne omkring , er lidt spændte. Heldigvis er Zilly i gode hænder hos både dyrlæge, kiropraktor og massør. Jeg er meget optimistisk og tror på at min lille pige, nok skal blive lige så god som ny:-)

3. August - Dania Cup og Agility Ungdom..

Dania Cup er et tilbagevendende ugestævne som afholdes hvert tredie år, i Næstved. Vejret var med os - højt solskin hele ugen. De fleste af dagenene var det meget varmt for hundene, men heldigvis løb Suseåen tæt forbi pladsen, og her var hundene flittige gæster. Mac og jeg løb nogle fine løb, med mindre småfejl her og der. Mac var lidt fræk i et par enkelte løb og tyvstartede - noget han normalt ellers aldrig gør. Bandit:-) Ugen var dejligt. Hygge, hunde og agility i centrum. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor Jutlandia ugestævne, skal afholdes i Jylland.

I ugen efter Dania Cup, skulle der afholdes Agility Ungdom. Et nyt koncept som er igang sat for at få unge mennesker i Danmark, til at løbe agility. Tom og Heidi´s, dejlige datter Caroline manglede en hund at løbe med, og derfor tilbød jeg at hun kunne låne Mac. Caroline var super modig og tog imod udfordringen at løbe med en døv hund. Ugen forløb rigtig godt - Mac ville meget gerne løbe med Caroline og jeg er sikker på at han nød dagene med hende:-) 
Herunder er et dejligt billede af Mac og Caroline.

20. Juni 2014 - Vi har mistet Duty

Sidste mandag måtte vi desværre sige farvel til Duty. Jeg var i Jylland til stævne, men om morgenen ringede Lars til mig og fortalte at Duty havde haft svært ved at stå på benene samme morgen. Da vejret havde været varmt i nogle dage, mistænkte jeg dehydrering og bad Lars om at prøve at få Duty til at drikke en masse. Heldigvis ville Duty gerne drikke en masse og spiste også uden problemer sin morgenmad. Midt på dagen, snakkede jeg med Lars igen, og der var Dutys tilstand forbedret en smule - dog sov han en del. Da jeg kom hjem ved sen eftermiddag blev jeg desværre ikke mødt af samme glade Duty som ellers altid, men en træt og knap så glad hund. I min konkurrence taske, som jeg havde medbragt til Jylland havde jeg elektrolytter og jeg fandt straks dette frem til Duty. Alligevel tilbragte han de næste par timer sovende og henad aftenen besluttede jeg at tage Duty med ud og tisse, da han havde sovet en del timer. Dutys tilstand var nu så dårlig at han næsten ikke havde kræfter til at gå en lille tur og hans slimhinder var blevet helt hvide. Meget hurtigt tog jeg beslutningen om, at vi skulle sige farvel til ham samme aften.  Dyrlægen mistænkte en galopperende cancer, hvilket jeg tror er sansynligt. For en måned siden blev Duty jo kastereret, netop på grund af mistanke om testikelkræft. Jeg er glad og lykkelig i mit sind om, at Duty kun fik én dårlig dag i sit liv og det var den sidste. Dagen før havde Lars gået tur med ham, hvor han havde taget jagten over markerne efter et rådyr. Og faktisk havde jeg allerede da Duty var meget ung, forberedt mig på at han aldrig skulle blive en gammel hund, da han jo kun et år gammel fik konstateret svær HD. Duty blev 12 ½ år og frisk til det sidste. Nu ligger han begravet i haven med udsigt til både huset, agilitybanen og marken hvor han elskede at lede efter mus. Tak Duty, for alle vores sjove oplevelser og alle de dejlige minder vi fik sammen. Min dejlige, skønne og tossede hund. Vi vil elske og savne dig altid. Altid i vores hjerter.

23. Maj 2014 - Agility-sæsonen er i fuldt gang..

Agility-sæsonen er i fuld gang. Der har været en del stævner allerede og Mac og jeg har løbet nogle rigtig fine løb i blandt. Gaby har også løbet et stævne med Mac, hvor jeg desværre var forhindret på grund af arbejde. For to uger siden løb vores hold "Learning to win" i Hvalsø - første gang siden trediepladsen til DM sidste år. Endnu engang klarede vi det rigtig flot, da vi blev bedste hold om lørdagen:-) Det tegner til noget godt:-) Billledet herunder er Gaby og Mac sammen - et ret skægt billede der viser et meget godt indblik af koncentrationen i et baneforløb hos både hund og fører:-)

23. Maj 2014 - Zilly skadet og opereret..

Uheldet har desværre været over os. For to måneder siden, havde Zilly og Buffie et sammenstød i haven og det indbefattede desværre at Zilly blev halt på det ene forben. Zilly blev derefter holdt i ro i en uges tid, men da haltheden ikke blev mindre måtte hun til dyrlægen. Faxe Dyrehospital tilså hende og da røngtenbillederne umiddelbart ikke viste noget, igangsatte de en kiggert-undersøgelse der viste at Zilly havde en slået et stykke af hendes skulderknogle og et stykke under selve skulderen. Umiddelbart efter operation gik Zilly rigtig fint på sit ben, og hun klarede operation rigtig flot. Zilly skulle holdes i ro i 6 uger - ret svært med en puppy der er sprængfyldt med energi:-) Nu er Zilly begyndt så småt begyndt at blive trænet op og vi er igen startet til lydighed. Jeg er meget optimistisk og tror på at Zilly igen bliver så god som ny. Måske endda stærkere end før, grundet at jeg nu er endnu mere observant på hendes krop og genoptræning:-)

23. Maj 2014 - Mac og jeg skal til European Open i Ungarn.

Endnu i år drager Mac og jeg til European Open. Begivenheden løber af staben, sidst i Juli og finder denne gang sted i Ungarn. Udover Mac og jeg, deltager også Gaby og Loppen. Jeg ser frem til nogle dejlige dage i det bedste selskab, og en masse god agility.

23. Maj 2014 - Duty er blevet kastereret..

Duty blev sidste uge kastereret. De sidste par uger har jeg observeret at Duty ene testikel syntes at være blevet lidt større end den anden. Da dette kan være et cancer-tegn besluttede jeg i samråd med min dyrlæge at få Duty kastereret. Da Duty jo er en ældre herre og næste gang fylder 13 år, vil jeg på ingen måde ud i et længere behandlingsforløb med ham - uanset hvad det end måtte omhandle. Duty skal nyde sin pension som en glad hund, der ikke skal være begrænset af sit helbred. Heldigvis er en kasteration et lille indgreb, som ofte har en kort recovery. Duty klarede indgrebet rigtig flot og han har ikke vist, nogen form for ubehag og gik desuden kun med krave i 2 dage.

25. Marts 2014 - Rigtig Hundemad er ny sponsor..

Så har vi fået ny sponsor. Rigtig Hundemad´s afdeling i Slagelse, Lisbeths Hundehus, har været søde og vil gerne hjælpe med til at sponsorer os. Vores hunde vil fremover blive fodret med det kornfrie foder, Naturea og derudover suppleret med råt kød. Begge forhandles af Rigtig Hundemad. Vi er meget glade for sponsoratet og ser frem til et godt samarbejde:-)
 

30. November 2013 - Finale i årets Ekspert Rally hund..

Mac og jeg har denne weekend været til finale om Årets Rally Ekspert i Border Collie Klubben. Jeg kan vidst ikke prale af at have trænet meget optil finalen og på dagen blev jeg ramt af feber, så desværre blev det ingen succes. Faktisk kan jeg slet ikke huske hvad der skete på banen, så det var nok hårde odds:) Mac og jeg endte 6, på trods af at vi lå 4. inden finalen. Mac mangler en enkelt oprykning for at få titlen Rally Champion og jeg håber meget, at få den sidste oprykning inden de nye rally regler træder i kraft d. 27. januar. Jeg tænker det bliver svært at indlære Mac de nye øvelser grundet hans døvhed. Rally skal helst være hygge og sjov for Mac og derfor ønsker jeg ikke at knokle på nye rallyøvelser, da vores nye lydløse handling i agility har vores største fokus. Næste rallyprøve for Mac bliver d. 18. januar 2014:) Jeg krydser fingrer for succes:)

10. November 2013 - Buffie har været på sin første jagt..

Så har Buffie været på sin første jagt. Lars har været meget omhyggelig med ikke at byde hende for store opgaver da hun jo endnu er meget ung og stadig er urutineret som jagthund. Indtil videre har Buffie klaret sig rigtig flot, med nogle fine apporteringer, bla. en and som hun hentede i en sø. Med Lars´store engagement glæder jeg mig til at være på sidelinjen, når næste jagtsæson indtræder:) 

3. November 2013 - Nordisk Mesterskab i HTM og Freestyle...Quincy og Queeny vinder begge individuelle guldmedaljer...

WOW. Ved Nordisk Mesterskab i Heelwork to Music 2013 vandt Anja og Mac´s kuldsøster Queeny, endnu en gang guldmedalje til samlingen. Men ikke nok med at søster Queeny brillierede, så formåede Sofie og kuldbror Quincy, ligeledes at vinde guld i Freestyle. Hvilken fantastisk præsentation af begge. Kæmpe stort tillykke til både Anja, Sofie og opdrætter Charlotte Lyngholm:) På billedet herunder ses de individuelle medaljevindere - Quincy og Queeny øverst:) Fantastisk Q´ere:):)

24. Oktober 2013 - Zilly er startet til Foundation..

Så er Zilly begyndt til sin første træning, nemlig Foundation. Foundation indeholder primært tricks og leg. Vi har i skrivende stund været afsted 3 gange, og jeg er allerede meget imponeret over Zilly store evne til at være rolig og tænkende, når jeg byder hende et stykke arbejde. Hun stresser slet ikke, men prøver roligt at løse problemet. Jeg glæder mig utroligt meget til at arbejde videre med hende. Hun er en fantastisk, sød og nem lille hund:-)

Agility i Vallensbæk..

Forrige weekend var der agility i Vallensbæk. Det var første gang vi skulle starte konkurrence efter DM, så jeg var noget spændt på om succes´en kunne fortsætte. Jeg fortsatte min lydløse stil og løb 2 rigtig fine løb med Mac, hvoraf det ene var fejlfrit. De 2 næste løb, glemte jeg begge baner. KLOVN Tine:-) Men Mac var verdens dejligste, dygtigste og fantastiske vovse:-)

Mac udtaget til BCK årets hund finale i rally ekspert..

Forleden fik jeg en mail om at Mac og jeg var udtaget til at deltage ved Border Collie Klubbens Årets hund finale i ekspertklassen. På trods af at vi kun havde deltaget i to rallyprøver hele året, havde vi alligevel point nok til at komme med. Da rally´en ikke er den sportsgren vi har brugt mest tid på, kunne det vidst godt være Mac og jeg skulle træne en anelse mere de sidste par uger. Finalen afholdes i sidst i November.

Anja og Queeny vinder OEC 2013

For ca. 3 uger tilbage var der Europamesterskabet i heelwork to music, som blev afholdt i Holland. Danmark var selvfølgelig repræsenteret af Anja og Queeny, som der skulle forsvare sit tidligere Europamesterskab. Anja og Queeny var endnu engang forrygende og præsterede et fantastisk performance, der betød at de både vandt guld for hold og individuelt. Et kæmpe stort tillykke herfra. Jeg er så utrolig stolt af Jer begge to:-)

9. September 2013 - Velkommen til Zilly..

Som flere nok ved, har jeg længe ledt efter ny hundehvalp, som skal efterfølge Mac. Det har været vigtigt for mig at finde en hvalp med høj sundhed, godt temperament og en dejlig arbejdsiver, og min meget kritiske krav, har nok gjort det til en svær proces. Det har været lige ved og næsten flere gange, men uden at lykkedes. For ca. en måned siden blev jeg anbefalet at kigge på nogle hvalpe i Sverige, men jeg fik aldrig undersøgt det nærmere. Sidste weekend blev jeg så igen anbefalet at tjekke de samme hvalpe ud - og denne gang fik jeg endelig gjort noget ved det. Efter et par dage hvor stamtavler, sundhed, videoer med mere blev studeret, tog jeg og min veninde Christine et smut til det svenske for at besigtige hvalpene. På papiret kunne hvalpene heldigvis godt leve op til mine krav, så nu var spørgsmålet om de kunne leve op til forventningerne. Alle hvalpene var allerede afsat - undtagen en. En sød lille tæve. Umiddelbart tænkte jeg at det ville være et stort minus, ikke at kunne få muligheden at vælge, men det mest utrolige skete - både Christine og jeg var helt enige om at den lille brune tæve, uden tvivl var vores store favorit i kuldet. Jeg har aldrig været god til at se den helt store forskel blandt hvalpe - men den lille brune tæve var helt speciel og skilte sig ud. Hvilket lille og vidunderligt væsen. På stambogen hedder hun Lovemix Inferno Lilo, men Christine har døbt hende Zilly og det bliver hendes kaldenavn fremover. Velkommen i familien lille Zilly:-)

DM 2013..

I den forgangne weekend var der Danmarks Mesterskaber i agility i Ribe. Da jeg ikke var kvalificeret individuelt var det dejligt da Vivian og Channie spurgte Gaby og jeg, om vi havde lyst til at løbe hold. Selvfølgelig havde vi det:-) Dog fik min humør et stort knæk da Mac for få uger siden blev konstateret døv. Faktisk var jeg endnu ikke afklaret med det hele, da vi fredag aften ankom til Ribe. Jeg havde i mellemtiden søgt råd og vejledning fra Janita Leionen, der tidligere har haft en døv hund. Da jeg gik på banen lørdag var jeg på trods af min modløshed, fast besluttet på at følge Janitas råd - nemlig at tie helt stille på banen og udelukkende handle ved hjælp af kropssprog. Sikke nogle fantastiske løb - Mac rev et par enkelte pinde den lørdag, men søndag fik vi vores første clean run, i lang tid. Hvilken en forandring - alt den energi jeg tidligere har lagt brugt på at snakke til ham, blev nu lang i at fokusere udelukkende på min placering og kropssprog. Jeg troede jo næsten ikke på det, da vores hold, "Learning to win", blev udråbt til en bronzemedalje. Tusind tak til mine teammates, Vivian Nielsen, Channie Elm Ørsted og min skønne Gaby. I var så seje:-) Det er svært at tro på at Mac og jeg endelig har fundet melodien, men jeg krydser mine fingrer og håber på fortsat optur:-) Jeg er helt vildt stolt af Mac - tænk sig engang at min døve hund kan kalde sig bronzevinder:-) Elsker den hund:-)

28. August - Mac høretestet..

Sidste onsdag blev lidt af et vendepunkt for Mac og jeg. Jeg havde i lang tid været meget frustreret over Macs opførsel og sommetider meget usamarbejdsvillige adfærd. Resultaterne på agilitybanen udeblev også, på trods af at han er fuld af fart og efterhånden er en garvet agilityhund, som kan alle sine forhindringer. Min mistanke om døvhed havde jeg haft et stykke tid og for få uger siden besluttede jeg mig om at få vished. I Danmark er der kun en dyreklinik som udfører BAER høretest, og derfor tog Mac og jeg turen sidste uge til Odder Dyreklinik ved Århus.
 

Testen viste desværre at Mac var fuldstændig døv på det venstre øre. Hvor længe og hvorfor Mac er blevet døv, vides ikke. Siden testen har jeg brugt tiden til at fundere og tænke hvordan fremtiden skal gribes an og jeg har snakket med flere handlere som har erfaring i døve hunde. Selv om man umiddelbart skulle tro det, er det ikke en fordel at Mac kan høre på det ene øre, da lyden kan være svær at lokalisere hvor kommer fra, og derved forvirre mere. Selvom det i hjemmet er rart at kunne kommunikere med ham via lyd, er det på agilitybanen desværre ikke en fordel. Som nogle måske ved, betyder Mac noget ganske særligt for mig. Mac og jeg gik nogle hårde år igennem sammen da han var unghund, men det har kun betydet at han har fået en helt speciel plads i mit hjerte. At Mac er en glad hund, som føler sig tryg og i balance, betyder alt for mig. Så det næste stykke tid skal nok bruges på at komme helt ovenpå og tænke over hvordan Macs agility karriere skal se ud fremover, men når alt kommer til alt er Mac jo heldigvis den samme hund som før. Og visheden har jo heldigvis hjulpet til at jeg fremover kan arbejde på at være mere tydelig, så misforståelser og usikkerhed så vidt mulig kan undgåes. Elsker min lille Mac-mus:-)

20. August - Fionia Cup og European Open er overstået. Og så har vi været på kursus med Lisa Frick, Tereza kralova og Lukas Aigner.

Sommeren er fløjet afsted. I Juli måned løb både Fionia Cup og European Open af staben, så det var en meget travlt måned med en del rejser. Fionia Cup blev afholdt på Fyn, og varede en uge. Det var fantastisk vejr - næsten lidt for varmt for hundene, men med lidt vandspjaskeri gik det hele godt:-) Mac løb nogle fine løb, men desværre igen med slalomfejl og nedrivninger hist og pist.

Få dage inden European Open, var Mac og jeg til det længe ventede kursus med Lisa Frick, Tereza Kralova og Lukas Aigner. Det var et super godt kursus hvor man fik en masse udfordringer og heldigvis en masse med hjem i rygsækken. Håber meget på endnu et kursus med disse undervisere:-)

European Open blev afholdt i Belgien sidst i Juli. Alting gik galt fra starten og vi følte os lidt forfulgt af uheld. Desværre syntes jeg også at stævnet godt kunne have været bedre arrangeret - der manglede desværre lidt info, da mange af os var forvirrede om starttidspunkter med mere. Og for det ikke skulle være løgn, var underlaget alt for dybt at løbe i, for både Mac og jeg. Den helt store succes blev det desværre ikke, selvom jeg var ret oplagt og vi løb alt hvad remmer og tøj kunne holde. Heldigvis var humøret på trods af uheld, stadig højt og vi havde en rigtig dejlig tur. Sammenholdet og hjælpsomheden blandt det danske hold var meget stærkt og det var virkelig en fornøjelse at være en del af. Alt i alt, var det en rigtig skøn uge i Belgien i selskab med søde og dejlige mennesker:-) På billedet herunder, ses verdens dejligste rejsekammerater, Gaby, Christine og Kristina:-)

8. Juni 2013 - Mac og jeg er udtaget til at deltage ved European Open i Belgien..

Mac og jeg har gennem flere løb dette forår, samlet nok point til at få en udtagelse til at deltage ved European Open i Belgien, i Juli måned. Mac og jeg har tidligere konkurreret ved EO hvilket har været store oplevelser, så jeg glæder mig meget til denne gang også. Jeg befinder mig tit godt på udlandske tegnede baner, der er lidt anderledes end de danske, syntes jeg. Desuden er konkurrencen meget hård og når tingene bliver lidt svære, har jeg det sjovt nok med at finde et ekstra gear. Glæder mig til at repræsentere Danmark og fyre den af med min skønne racer Mac-mus:-) Billedet herunder er stakkels Mac udklædt som Dannebrog, under European Open i Sverige sidste sommer:-)

21. Maj 2013 - Sæsonen er i fuld gang og Fæhundens Quinto Lad og Pia til VM.

Så ruller sæsonen for alvor. Næsten hver weekend er vi afsted til stævner. De sidste uger har vi faret Danmark rundt, blandt andet Albertslund, Århus og den netop overstående weekend Ribe. Dog var jeg ikke selv med i Ribe. Min gode agility veninde Gaby havde lånt Mac, da jeg måtte tilegne weekenden at blive hjemme og arbejde lidt på gården. Mac klarer det fint at være ude at rejse ofte og det påvirker ham heldigvis ikke i konkurrencerne. Mac og jeg arbejder desværre stadig på hans nedrivninger af overlæggere - det sætter desværre ofte en begrænsning for clean runs. Den meget positive udvikling denne sæson er hans ovenud selvtillid i slalommen. Mac han tidligere været meget usikker i slalommen, men det er som med et forandret. FANTASTISK -  7-9-13:-)
Vi fortsætter sæsonen på fuld gas og håber på det bedste:-)

I den netop foregående weekend var der VM i lydighed i Budapest. Ligesom sidste år var Macs bror Fæhundens Quinto Lad, kaldet Figaro og hans ejer Pia Bergenholtz, udtaget til at forsvarer de danske farver. På trods af høj varme klarede parret det super flot og opnåede 242,75 point. Godt klaret - Jeg er så stolt af Jer. På billede herunder er det Figaro og Pia længst til venstre.

13. April 2013 - Gåsahoppet overstået og så er Performance Dog banen snart en realitet..

I Påsken var Mac og jeg en tur i Sverige for at deltage i Gåsahoppet. Det er et stævne jeg holder enormt meget af og jeg havde glædet mig meget. Desværre havde vi bilproblemer og det satte en lille dæmper på den ellers gode tur. Mac og jeg havde en masse fine løb, med rigtig gode momenter. Men desværre ingen clean runs. På trods af bilproblemerne havde vi en god tur. Tak til Christine og Breezy for dejligt selskab og god hygge:-) Jeg er i gang med at lave en video med vores løb, så inden længe kan det findes her på siden..

Herhjemme er vores agilitybane ved at blive en realitet. Vi har valgt at kalde den Performance Dog banen. Vi glæder os meget til at komme i gang:-)

9. februar - Rally i BCK, Sorø.

9. februar - Rally i BCK, Sorø.

I den forgangne weekend var der Rally-konkurrencer i Border collie klubben, i Sorø. Duty skulle debutere i Champion klassen, men med vores korte tid med træning af champion øvelserne, blev det desværre til en IB. Så vi skal vidst trænes lidt mere:-) Duty er på fotoet, frankeret af den fine roset vi modtog for få dage siden, fra hans championat. Mac reddede heldigvis æren denne weekend, da han debuterede i Rally Ekspert og vandt klassen med 98 point. Seje Mac:-)

16. December 2012 - Buffie er blevet steriliseret..

Siden vi fik Buffie, havde vi snakket om at hun skulle steriliseres. At have to hanhunde samt en tæve der ville komme i løbetid to gange om året, var ikke noget der tiltalte Lars og jeg. Og da vi var sikker på at Buffie aldrig skulle have hvalpe, da vi ikke har stambog på hende eller kender til hendes baggrund, var valget ikke så svært. I mandags blev så dagen og alt forløb rigtig fint. Buffie var lidt træt efter narkosen men allerede næste morgen var hun som altid i højeste gear, og det var bestemt ikke at mærke på hende hvad hun havde gået igennem dagen før. Vi havde fået noget beroligende medicin med hjem til hende - jeg var bange for, at med hendes aktivitets niveau, kunne der være en chance for at såret måske ville bryde op. Desværre virkede medicinen ikke og selv om jeg skruede dosen dobbelt op, var der ikke den mindste sløvhed at spore. Heldigvis gik alt godt alligevel og efter ca. 5 dage kunne hun helt gå uden skærm. Vi havde planlagt tidspunktet for sterilisationen til at skulle være henover julen. Derved går Lars ikke glip af træning med Buffie, og forhåbentlig er de begge klar efter nytår til igen at starte træning op hos Jagtteamet..  

28. November 2012 - Dyrlæge og Kiropraktor..

Duty har været et smut ved dyrlægen og få fjernet en tand, der havde givet ham lidt problemer. Heldigvis heler munden og tænder ofte hurtigt, så jeg forventer han snart er fit for fight. Udover en tur til dyrlægen har Duty også været hos Kiropraktoren. Duty fik for nogle år tilbage konstateret en knogle for meget i lænden, og en knogle for lidt i korsbenet. Det kan sommetider give ham lidt problemer, men så længe han med jævnligt interval besøger kiropraktor Maja Guldborg, klarer han sig rigtig godt:-)  

25. November 2012 - Julestævne i BCK.

Søndag d. 25. November afholdt Border Collie Klubben julestævne i Sorø. Til dette årlige stævne har BCK både konkurrencer i udstilling, lydighed og rallylydighed. Begge vovser havde kvalificeret sig til at deltage i finalerne om årets hunde i rally som blev afholdt denne Søndag, samtidig med at de også begge havde almindelige klasser at deltage i.

Duty havde få dage forinden fået ondt i en tand under træning og var faktisk blevet meget ked af at arbejde med mig. Derfor havde jeg dagene optil, kun arbejdet på at genskabe tillid og glæde, og jeg var noget usikker på om han overhovedet ville konkurrere med mig. Heldigvis gik det forrygende. I Ekspert Finalen var han glad og gjorde sit bedste og opnåede 100 point som placerede ham på en 5 plads. I Ekspert klassen var han ligeledes glad og frisk og opnåede 97 point og blev i en alder af 11 år, dermed Rally Champion. Super seje Dutmand.

Mac lå inden Finalen nr. 2, og jeg var klar over at jeg skulle give den fuld skrue på banen hvis vi skulle have en chance for at vinde pointmæssigt. Mac var forrygende og han var lige der, hvor han skulle være. Desværre var dommeren hård og dømmer os for en "sit" under en øvelse, hvor han ikke skulle sidde. Mac ender på en 2. plads og jeg er 110% tilfreds med ham. I øvet klasse er han lige så forrygende som tidligere, og vinder klassen med 100 point og dermed Rally Øvet Mester. Mega, super, seje Mac.

24. November - Lotuscuppen 2012

Forrige weekend tog Christine og jeg, en tur til det svenske for at deltage i Lotuscuppen. Stævnet blev holdt i Lotushallen, ikke langt fra Halmstad. Hundene og vi, var seje. Christine og Breezy fik en 1 plads., en 2.plads, og en disk. Mac og jeg, fik en 2. plads samt 2 andre løb med mindre placeringer, men rigtig gode tider og momenter. Mac stod overraskende godt fast på gummigulvet i Lotushallen. Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag og et rigtig godt arrangeret stævne, som vi absolut vil anbefale andre danskere at gæste næste år:-) 

7. Oktober 2012 - Duty og Mac i BCK Årets hunde Rally finaler.

Weee...I morges fik jeg en dejlig mail, der oplyste mig om at både Duty og Mac er kvalificerede til at deltage i Border Collie Klubbens Finale om at blive Årets Rallyhund. Duty har kvalificeret sig til Ekspert klassen, mens Mac har kvalificeret sig til Øvet klasse. Finalerne bliver afholdt d. 25. November i Sorø hvor Border Collie Klubben holder stævne. Hold da op hvor jeg glæder mig:-) Skal da vidst igang med at pudse Rallyformen af inden da:-) 

3. Oktober...Anja og Queeny Europamestre i HTM:-)

FANTASTISK:-) Mac´s kuldsøster og hendes ejer Anja er blevet Europamestre i Heelwork to Music. Stævnet blev afholdt i den forgående weekend, i Prag. Endnu en flot titel til samlingen:-) Behøver jeg siger hvor stolte vi er?:-) KÆMPE STORT TILLYKKE:-)

19. september. KAF-cup, DM i agility, Rally i Roskilde samt agility i Vejen..

Der er endnu gået lidt tid siden sidste opdatering. KAF-cup blev en regnfuld og kold affære. Mac og jeg løb nogle ok løb. Et enkelt fejlfrit, som desværre ved en fejl ikke udløste et springcertifikat. Frustrerende og ærgeligt, når man endelig løber et smooth og fejlfrit løb.  

Første weekend i September var vi til DM i agility. Desværre var jeg ikke kvaliceret til at løbe individuelt, men skulle stadig løbe i holdkonkurrencen. Vores hold bestod af Flemming og Tony, Ina og Freja, Tom og Cira, og så selvfølgelig Mac og jeg. Et hold jeg var og er, meget glad for at være en del af. Hvilket fantastisk sammenhold, glæde og humør dette hold består af. Seriøsiteten i vores hold er ikke til at tage fejl af, men kan være godt skjult bag vores navn - "8 gode bryster". Lørdagens løb, gik ikke særlig godt og inden søndagens løb, lå vi andensidst ud af 17 hold. Heldigvis ødelagde det ikke vores gode teamstemning og da søndagen kom, fyrede vi 4 super fede løb af, der faktisk gjorde at vi længe førte konkurrencen. Hvor langt oppe vi endte, ved jeg faktisk ikke helt præcist, men mener omkring 5. - 6. plads. Altså omkring 10 - 11 pladser længere oppe end om lørdagen.Sikke en fest vi havde:-) Sejt:-)   

Samme weekend som DM i agility, var der ligeledes Rally i Roskilde. Begge hunde var fantastiske på dagen med fuldt fokus.

Mac vandt sin øvet klasse med 99 point. Dette var Macs 2. oprykning i øvet klasse og mangler nu kun 1 oprykning for at blive Rallyøvetmester.

Duty vandt sin ekspert klasse, ligeledes med 99 point. Dette var også Dutys 2. oprykning i ekspertklassen, og derved mangler han kun 1 oprykning for at blive Rally Champion.

Super seje hunde:-)

Stævnet i Vejen blev lidt af en ærgelig oplevelse. Desværre havde jeg ugen forinden erhvervet mig en virus på balancenerven, og derved kunne jeg lørdag ikke løbe med Mac. Heldigvis sprang Sarah til igen, og løb et par fine løb med ham. Søndag havde jeg det lidt bedre og løb selv 2 fine løb med ham, desværre ingen fejlfri. Stævnet i Vejen var årets sidste udendørsstævne. Hold da op, hvor er denne sæson bare fløjet hurtigt afsted. Desværre må jeg erkende at resultaterne ikke har været som håbet og at jeg ikke har fået opfyldt mine mål. Øv bøv, men jeg glæder mig til næste sæson - forhåbentlig en lidt mere skadesfri og succesfuld én af slagsen:-)  

24. August 2012 - Lidt om European Open i Sverige, Agility i Vestegnen, samt Rally i Sorø..

Der er sket lidt siden sidste opdatering. Mac og jeg har været til European Open i Sverige. Det er et årligt tilbagevendende stævne som hver sommer afholdes. Selvom det lyder europæisk, er der deltagere fra hele verden. Bla. Japan, USA og Sydafrika. Det var en varm weekend med høje temperaturer - næsten ligesom at være sydpå. Desværre var weekenden resultatmæssigt meget skuffende, selvom jeg ikke syntes banerne var voldsom svære. Lørdag prøvede jeg for første gang at have en mega off-dag hvor min krop ikke makkede ret. Har aldrig prøvet at have mælkesyre i musklerne før, men det har jeg prøvet nu. Søndag havde jeg været et smut på apoteket og følte mig heldigvis meget bedre.

Agility i Vestegnen..

Vestegnen var præget af en masse fede løb. Desværre ingen fejlfrie, men en masse lige ved og næsten løb som føltes skønne...Dejlig weekend:-)

Sidste weekend var vi til Rally i Border Coliie Klubben. Dette blev afholdt i Sorø Hundevenner som jo er vores "hjemmebane". Udover rally var der også agility, lydighed og udstilling. Begge hunde fik Deres pinde, på trods af de begge var hårdt præget af den høje varme. Duty blev nummer 4 i ekspertklassen med 95 point. Mac blev nummer 2 i øvet klasse med 98 point.

17.Juli 2012 - Så fik vores egen fine bondegård..

Efter lang tids søgen, har vi endelig fundet en dejlig landejendom. Vi har d. 1 Juli, overtaget Kongshøjgaard, som er beliggende i Ting Jellinge, ved Dalmose. Til ejendommen hører 9 tønder land, så der er masser af plads for hundene at boltre sig på:-) Med tiden skal der laves agilitybane, ligesom Lars gerne vil have plantet meget af jorden til med træer, så ejendommen også kan blive velegnet til jagt. Det er svært at vurdere hvem der er mest begejstret for at være flyttet på bondegård...hundene eller os??:-)

24. Juni 2012 - Rallykonkurrence i Hvalsø.

I dag var der Rallykonkurrence hos Hvalsø Hundevenner. Mac vandt begynderklassen med 100 point, og blev dermed Rallybegyndermester. Mac var super sej. Vejret var ikke så godt og mens vi var på banen silede regnen ned, men på trods af det, holdt Mac koncentrationen og klarede det så flot. Vi glæder os til nu, at skulle stifte bekendtskab med Øvet klasse. Duty var også super sej i Ekspertklassen. Vi havde ved tidligere prøver haft problemer med stillingsskiftet, men det havde vi fået styr på til dagen. Desværre glemte jeg banen og springer ved en fejl 2. sidste øvelse over. Rigtig, rigtig ærgeligt - specielt fordi dommeren fortalte mig at jeg ellers ville have opnået 99 point, og dermed en pind tættere på at opnå et Rallychampionat. Vi må på den igen:-)

Ligeledes idag i Hvalsø, var Mac´s kuldsøster Fæhundens Queeny Las også til Rallyprøve. Hun vandt Ekspertklassen med 99 point og blev dermed Rally Champion. Kæmpe stort tillykke til Anja og Queeny:-)

9. Juni 2012 - Mac og jeg skal til European Open, men en landsholdsudtagelse glippede desværre..

I torsdags fik vi den dejlige nyhed at Mac og jeg havde fået en plads til at deltage til European Open i Sverige, i Juli måned. Vi havde desværre ikke fået kvalificeret os via resultater, da andre handlere havde løbet med Mac og at jeg har været skadet både med en hjernerystelse og ankelskade, og derfor kun deltaget i 1 ud af 4 udtagelsesløb. Heldigvis stod vi fortsat på venteliste, og i torsdags fik vi den dejlige nyhed at alle på ventelisten havde fået plads. European Open er et stort stævne med nogle af de bedste agility udøvere fra hele verden. Konkurrencen bliver benhård, så jeg ser frem til at skulle give den gas med super-seje Mac:-) European Open´s hjemmeside: http://www.eo2012.com/

I slutningen af Marts, sendte jeg min ansøgning ind for at blive optaget til Landsholdet. Udtagelsen bliver baseret på point man optjener ved 4 stævner. Det blev lidt af en rodet start for Mac, der startede med en anden handler og sidenhen blev jeg forhindret i at løbe da jeg som tidligere nævnt pådrog mig en hjernerystelse og en ankelskade. Desuden kæmpede jeg med min egen tillid og tro på mig selv. Derfor deltog jeg kun i 2 ud af 4 iagtagelses løb. I går aftes, fik vi så besked hvem der skulle repræsentere Danmark ved Nordisk Mesterskab og Verdens Mesterskabet - som gættet var Mac og jeg desværre ikke i blandt. Vi prøver igen i 2013 og håber at vi det næste år, kan få mere stabilitet og rutine i vores løb sammen. Jeg er nemlig ikke i tvivl om at min lille lynhurtige racer-hund indholder et kæmpe potentiale...Så det er jo bare mig:-)

21. Maj - Figaro og Pia til VM.

Mac´s kuldbror, Fæhundens Quinto Lad, "Figaro" og Pia Bergenholtz blev bedste danske ekvipage ved VM som blev afholdt i Salzburg. 234,75 point blev opnået og det rakte til plads nr. 45. Kæmpe tillykke til "Figge" og Pia:-) Vi er så stolte af Jer:-) Herunder har jeg uploaded en video af Pia og Figaro´s program.

20. Maj 2012 - Lidt om agility-stævnerne i Roskilde og Viby, og så er Buffie startet hos træning hos Jagtteamet.

Stævnet i Roskilde forløb rigtig godt. Jeg selv præsterede nogle rigtig gode løb, hvor jeg formåede at holde mig meget koncentreret og fuld af optimisme. Mac løb desværre ind i lidt usikkerhed omkring slalommen - det er desværre noget han bliver en gang imellem. På trods af dette havde vi nogle fede løb med rigtig gode momenter.
Stævnet i Viby blev desværre præget af en hjernerystelse jeg pådrog mig få dage før. Grundet dette, var jeg ikke istand til at løbe og Sarah Lorentzen løb derfor istedet med Mac. På trods af at Mac´s usikkerhed overfor slalommen fortsatte og at Sarah kun få gange før har løbet med Mac, havde de nogle mega fede løb og meget skarpe tider. Bedste placering blev en anden plads - kun slået af Sarahs egen hund, Succes. 

Vi har med lys og lygte søgt efter et godt sted at træne jagt, med Buffie. Heldigvis er det lykkedes og Buffie og Lars kører de næste 5 fredage mod Hornbæk, for at deltage i undervisning hos Jagtteamet. Instruktører hos Jagtteamet er Lise Vedelsby og Irene Jarnved, så man må sige at Lars og Bufiie er kommet i meget kyndige hænder.

26. April 2012 - Rallyprøve i Ølstykke..

I weekenden tog vi en tur til Ølstykke, for at deltage i endnu en rally konkurrence. Mac deltog i sin anden rally prøve og var desværre knap så koncentreret som første gang. Alligevel bestod vi, med 94 point. Duty var derimod rigtig god og var super koncentreret. Desværre glippede tyskervendingen, da Duty misforstod mine signaler og mente han skulle løbe frem til en kegle længere fremme. Derfor mistede vi 10 point, men heldigvis fik vi alligevel en oprykningspind og 90 point. Duty blev Rally Øvet Mester på dagen og er nu i Ekspertklassen.

20. April 2012 - Tur til kiropraktoren..

Så var vi en tur afsted og besøge Maja Guldborg som er dyrlæge og hundekiropraktor. Vi kommer der jævnligt og idag var det Mac´s tur til at blive set igennem. Selvom jeg ikke havde mistanke om nogle skavanker på ham, var det nu godt jeg tog afsted, for der var faktisk en smule på ham. Om en måned skal han ses efter igen, for at være sikker på alt er væk.. 

16. April 2012 - Velkommen til Buffie..

Så har vi fået en lille ny firbenet ven i huset:-) Hun hedder Buffie og er en 10 mdr. gammel FT. Cocker spaniel tæve. Lars har længe ønsket sig en jagthund og vi har mange gange snakket frem og tilbage om race, men vi tog aldrig rigtig en beslutning. Tilfældigt kom vi til at snakke hunde med en bekendt, som viste sig at have en FT cocker spaniel som ikke trives og skulle omplaceres. Det var Buffie:-) Kort tid efter hentede vi hende. Det har vi ikke fortrudt:-) Lars er allerede begyndt at træne lydighed med hende samt jagttræning:-) Hun er en skøn hund med et dejligt temperament og hun er lige så stor en arbejdsnarkoman som Duty og Mac:-) Og heldigvis er begge drenge meget glade for hende. Vi er ikke i tvivl om, at vi får en skøn jagthund ud af hende:-) 

15. April 2012 - Rally i Slagelse Hundesport..

I går var vi til rally i Slagelse Hundesport.
Det var Mac´s debut og han klarede det super flot, ved at vinde klassen med 99 point. Også Duty klarede det lige så flot. Han vandt ligeledes sin klasse med 99 point. Så seje hunde:-)

Pia og Figaro, Mac´s kuldbror, er blevet udtaget til at deltage til VM i lydighed, i Salzburg i Maj 2012.
Sejt Pia:-) Vi hepper på Jer hjemmefra:-)

11. April 2012. Bloopers video fra Finland. Alt det der gik galt:-)

25. Marts 2012 - Så er vi hjemme igen..

Så er vi hjemme igen efter en ugelang træningstur hos Jaakko Suoknutti og Janita Leinonen i Turku, Finland. Jane, Henrik og jeg forlod Kastrup torsdag d. 8. Marts om morgenen - desværre med lidt dårlig start, for da vi ankom til lufhavnen var vores fly aflyst. Heldigvis var SAS meget hjælpsomme og fik os hurtigt ombooket til et andet fly, kun en halv time senere end det oprindelige. Få timer senere og var vi fremme. Hundene tog flyveturen rigtig godt. Faktisk kunne vi iagtage hundene inden de blev læsset og Mac var så afslappet at han lå helt på siden og tog en lur, på trods af at der få minutter forinden havde kørt et stort fly forbi ham. I lufthavnen i Helsinki havde vil ejet en bil, som skulle tage os de sidste 150 km til Turku. Allerede den samme aften havde vi kl 22.00 en times undervisning med Janita - hård kost når man havde været oppe kl. 04.00. Janita og Jaakko har et træningscenter ca. 15 udenfor Turku. Det er helt nybygget - opvarmet og med helt fantastisk kunstgræs at løbe på. Hold da op hvor kunne vi alle, godt tænke os sådan en lækker hal:-)

De efterfølgende dage gik udelukkende med træning, lufte hunde, spise, sove og lære banetegninger udenad. Faktisk var der ikke tid til noget andet - vi havde egentlig planlagt at skulle se seværdigheder, skulle i sauna og endda måske finde et spa-sted eller lignende. Det blev der ikke noget af - det var omfattende at være på træningsophold. I weekenden var der konkurrence. Desværre blev Jiggy halt allerede på anden træningdag, så Jane fik lov til at løbe med Mac, i det ene løb til konkurrenceløb.
På tre løb, blev resultaterne således:
1. løb: 2 nedrivninger. 5. hurtigste tid, på trods af en lille episode, hvor Jane stod lidt i vejen. 4,47 m/sek. 
2. løb: Nedrivning af flyvet, opgangsfejl på balancen og en vægring på tunnel. 5. hurtigste tid. 4,68 m/sek. 
3. løb: Nedrivning af flyvet og opgangsfejl på balancen. 3. hurtigste tid - 4,76 m/sek. Eneste to tider vi ikke slog var Jaakko og Janita og deres fantastiske hunde Zen og Omie.

De sidste par dage var hårde - vi var ret brugte i hovedet af alle de oplysninger og informationer. Utroligt nok var hundene helt på toppen alle dage - selvom der var meget træning og lange dage, var de altid klar til leg med hinanden. Generelt gik de rigtig godt i spænd sammen - på trods af at Senna "var den nye" i flokken. Det var nogle meget lærerige dage og jeg fik en masse ting at træne på, med hjem. Specielt er jeg meget stolt af Mac. Han havde opført sig eksemplarisk på turen. Og ligeledes syntes jeg han præsterede nogle super løb til konkurrencen. Super seje tider. Elsker min lille hund:-) Allerede inden vi tog hjem, var vi ifærd med at planlægge hvornår vi kunne tage endnu et træningsophold i Finland.
Turku som by, syntes jeg var ret smuk - kan kun forestille mig hvor fantastisk den må være om sommeren. Vi landende i Kastrup d. 14. Marts midt på dagen - Godt trætte og mæt af oplevelser. Alt i alt en dejlig tur, som jeg gerne tager en gang til. Herunder er en video som Jane har redigeret. Det er klip fra de 2 første dages træning..

7. Marts 2012. Turen går mod Finland.

Så er det i morgen at vi tager turen mod Turku, Finland. Vi tager derop primært for at få undervisning, men har også været så heldige at få muligheden for at konkurrere. Vi skal flyve derop, så det bliver Macs første flyvetur - håber han tager det pænt. Billeder og updates følger så snart vi er hjemme igen:-)

23. Februar 2012. Video fra Duty´s rallyprøve i Sorø.

20. Februar 2012 - Video med Jane´s løb med Jiggy og Mac i VAS.

18. Februar 2012 - Agility i VAS og Rally i Sorø.

Sikke en begivenhedsrig dag..

Denne morgen var jeg og Duty kørt til Sorø, for at konkurrere i øvet rallyprøve. Det var første gang vi skulle til prøve i øvet klasse og det gik super godt. Duty fik 98 point ud af 100, og blev nr. 2 i klassen. Dygtige dreng:-)

Samtidig i Vallensbæk var Jane og Mac til konkurrence i VAS - Vallensbæk agility sport. Mac løb flere løb med gode elementer og flot handling. Bedste placering var i AG3, hvor et fejlfrit løb sikrede en 4. plads. Tak for hjælpen, Jane. Du må være hans handler, anytime:-)

Også Mac´s søskende har opnået flotte resultater denne weekend. 
I Sorø blev Figaro - Fæhundens Quinto Lad, Elitelydighedschampion. Kæmpe stort tillykke Pia og Figaro:-) Så flot:-)
Og i VAS vandt Yankee - Fæhundens Q tip Lad, AG1 og fik sin første oprykningpind. Stort tillykke Neel og Yankee. Super sejt:-)  

11. Februar 2012 - Udstilling i Fredericia

Så har vi været til international udstilling i Fredericia. Det er ikke udstilling vi normalt bruger meget tid på, men pga. kravet vedrørende en anden præmie ved en international udstilling, for at blive international agilitychampion, tog min veninde Jane og jeg i morges afsted mod det jyske.
Mac fik allerede sidste år en flot første præmie. Desuden opnåede han CK, exellent og reservecertifikat og pga. det fine resultat sidste år, valgte jeg igen i år at tage afsted og prøve lykken. Min veninde Felicia er meget erfaren i udstillingsringen og derfor fik hun, som også tidligere, jobbet med at handle Mac i ringen. Denne gang blev det til en anden præmie, i en åben klasse hvor deltagerne udelukkende bestod af udstillings Border Collier og hvor der kun uddelt en enkelt første præmie. Vi modtog en flot kritik og alt i alt er jeg ok tilfreds. Desværre blev det kun til en trediepræmie til Jane og Jiggy, så det betyder jo nok at vi må finde os endnu en international udstilling:-)  

22. Januar 2012

Så er hjemmesiden oppe og køre...endnu lidt tom, men en start...